Jeg hjælper dig med at nå dine mål

Personlig træner

Jeg har mere end 25 års erfaring som personlig træner, og jeg ved nøjagtigt hvad der skal til for, at du kan få opfyldt dine mål.

Kostvejleder

Jeg hjælper dig på vej med vejledning til den rette kost, så vejen til dit mål bliver endnu kortere!

Løbetræner

Har du svært ved at finde motivationen til løbeturen? Eller mangler du råd til at nå i endnu bedre form?

Life Coach

Jeg kan hjælpe dig med at skabe et godt liv med balance og helhed, som er grundstenene bag selvværd og selvtillid.

Skyggecoach

Det kan være svært at gennemskue hvorfor vi hænger i de samme udfordringer. Som skyggecoach hjælper jeg dig med at se indad, og finde svarene i dig selv.

Boot Camp

Bootcamp er en sjov og anderledes måde at komme i form på. Træningen er aldrig ens, og den er sammensat på en sådan måde, at du bliver udfordret til at yde dit bedste!

Om konceptet

Det centrale i konceptet er, at jeg vil hjælpe dig med at nå dine mål.

Jeg vil sætte mig ind i de behov og forudsætninger, som du har.

Sammen vil vi tilrettelægge en træningsplan, som tager højde for de mål du har og som er skræddersyet specifikt til dig.

I forløbet vil vi løbende justere træningsplanen, så den tilpasses dine delmål.

Jeg vil støtte dig gennem hele forløbet samt guide, motivere, presse og korrigere dig. Alt med det formål, at du får den bedst mulige træning og undgår skader.

Med mig som din personlige træner vil jeg garantere dig de resultater, som vil være umulige at opnå på egen hånd.

Jeg vil lære dig at varetage din egen træning og gøre dig ekspert i din egen krop.

YOU CAN DO-IT!

Jan Hammer
fra Rigtige Mænd på DR1

 

”Hun er skrap – kold som en isterning, og hun lægger ikke skjul på, at det her kræver en målrettet indsats og hårdt arbejde fra en selv.”

“Det var hårdt at træne med YOU CAN DO-IT/Pia Anholm Salomonsen, men jeg gjorde det. Jeg fulgte mit program og træning. Jeg fik rettet min kost op på grund af den rigtige og gode vejledning. Uden, at der kom en kostplan ud af det. Den mentale oprydning, som blev sat i gang, var mindst lige så fantastisk, som at have tabt sig. Jeg spiser ikke længere så meget junk, fordi det er synd for mig. Jeg spiser ikke længere så meget skraldemad, fordi det er det nemmeste. Det har ændret mit liv, min livsstil og mig i en sådan grad, at jeg ikke længere er bange for at kigge indad. Og når jeg forsøger at finde en rigtig god undskyldning for at lade være med at træne og leve mit liv sundere, så kommer Pia frem oppe i mit hoved og sparker dovenskaben i gang og siger: ”YOU CAN DO-IT! Af sted, Hammer.”

”Tak for hjælpen med et perfekt træningsforløb i månederne op til en halv-ironman. Jeg startede Personlig træning hos Pia Anholm Salomonsen, to måneder inden jeg for første gang skulle deltage i en halv ironman. Begrundelsen for et træningsforløb hos Pia var smerter i lænden samt en travl hverdag hvor det var svært at finde tid og overskud til træning. Pia hjalp mig med at sammensætte et træningsprogram der tog hensyn til mine rygsmerter, familie, arbejde samt målsætning om at gennemføre en halv ironman på under 6 timer. Planen indeholdt et dagligt træningsprogram og kostplan. Desuden havde vi en plan for hvad der kunne gå galt op til og under løbet.
Resultatet af træningsforløbet var at mine rygsmerter hurtigt forsvandt pga. core-træning kombineret med svømning, cykel og løb. Desuden oplevede jeg mere energi i hverdagen, mere styrke og fint vægttab. Jeg gennemførte den halve ironman på 5t og 55m.  Tak for hjælpen, Pia!” – Henrik

”Træning med Pia Anholm Salomonsen fra YOU CAN DO-IT har været yderst udfordrende og en rigtig fed oplevelse. Kan på ingen måde udfordre mig selv på det niveau. Hele forløbet har været helt fantastisk og en rejse, som har gjort jeg i dag er i fysisk og psykisk god form. Noget jeg til hver en tid igen vil gør for mig selv, hvis jeg ikke er tilpas i min egen krop. Pia har fysisk og mentalt udfordret mig og gjort at jeg i dag har nået mit personlige mål. Jeg har på intet tidspunkt følt sult og samtidig har der været plads til belønninger. Jeg kan kun anbefale Pia som personlig træner og coach, da hun kan vejlede i alle ens daglige udfordringer, hvad enten det er træning eller lysten hertil, kostvejledning og fristelser, manglende energi mv.” – Heidi

”For 1 år siden kontaktede jeg Pia Anholm Salomonsen – YOU CAN DO-it for at få hjælp til at ændre mit liv fra sofa kartoffel til aktiv kvinde.
Missionen er lykkedes og i den forgangne uge har jeg sat et nyt mål – jeg er tilmeldt i-FORM MINI-Tri søndag d. 17. Sept. 2017 sammen med de hard core kvinder fra QIAGEN, Aarhus. I dag startede jeg kombi-træning med 4 km løb og 17 km cykling på 1 time 26 min.” – Annemette

”Jeg startede forløb op hos Pia Anholm Salomonsen – YOU CAN DO- IT midt i oktober 2016 – jeg kontaktede Pia af flere forskellige årsager, bl.a. fordi de sidste kg efter 2 graviditeter ikke forsvandt af den træning, jeg selv kunne præstere. Jeg havde yderligere et behov for et kendskab af sammenhængen mellem kost, træning og vægttab.
7 uger er nu gået – 6 kg er tabt, og jeg er nu blevet 4 år yngre end min oprindelige alder (fysisk alder start 40 år nu 28 år) – tænk ens krop kan være yngre end ens alder.
Pia er en træner, der både har fokus på det fysiske og mentale. Jeg føler mig både set og hørt som menneske og ikke bare som en krop, der skal ned i vægt.
Jeg er langt fra færdig med at træne med Pia, selvom mit mål med tabt kg er nået, føler jeg slet ikke min træning med Pia er færdig.
Hvis 7 uger kan booste selvtilliden og gøre mig til en gladere mor og kone, ja hvad kan flere ugers træning så ikke gøre under Pia’ vinger. Jeg glæder mig i hvert fald til flere uger sammen med Pia.
Jeg vil give Pia mine varmeste anbefalinger og jeg ved godt hvad der står øverst på min ønskeseddel denne jul.” – Kathrine

Bestil en gratis samtale

Udfyld formularen nedenfor. Så kontakter jeg dig, så vi sammen kan finde et tidspunkt til en indledende og uforpligtende snak.